Få skræddersyet keramik på bestilling

Jeg tager gerne mod bestillingsopgaver fra både private, virksomheder og institutioner. Gennem årene er det blevet til mange forskellige opgaver.
I "Mit galleri" kan du se nogle af dem.

Søger du den helt personlige gave eller en skræddersyet ting til stuen, møderummet, receptionen eller andet, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine ønsker.

Min "værktøjskasse" rummer mange forskellige teknikker, som kan komme i anvendelse. Resultatet får mit udtryk, men det vil være dine ønsker, som formulerer opgaven.

Fra idé til færdigt resultat går der let 2-3 uger. Leret skal formes, tørres, forglødes, glaseres og brændes. Så kontakt mig i god tid før en skræddersyet ting ønskes færdig.
 

Spilledåse bestilt som gave til et ægtepars kobberbryllup. Er blevet lavet efter fotos, så figurerne har fået en vis lighed med de konkrete personer. Figuren er ca. 25 cm høj.

Lampe bestilt til en stue, hvor den skulle stå ved en hjørnesofa. Kunden havde selv skærmholderen fra en gammel standerlampe. Højde inkl. skærm er ca. 90 cm.

Billedet her viser et ur, som er fremstillet efter kundens ønsker. Det er kundens egen hund, som hviler øverst på uret.